Hvor finder du programmet?
De danske travbaner udgiver et program til hver løbsdag. Charlottenlund Travbane lægger det fx ud som pdf på sin hjemmeside, og spiludbyderne viser de samme oplysninger i startlisterne ved hvert løb. Opsætningen varierer lidt fra bane til bane og fra app til app, men byggestenene er de samme.
Programmet består af to dele for hvert løb: løbshovedet med betingelserne og startfeltet med de enkelte heste og deres form.
Løbshovedet: betingelserne for løbet
Øverst står løbets nummer, navn og starttidspunkt. Herunder kommer de oplysninger, der afgør, hvilke heste der må deltage, og hvordan løbet køres.
- Betingelser: Hvem må starte – fx heste i en bestemt alder og med en samlet præmiesum under et vist beløb. Det fortæller dig, hvilket niveau løbet ligger på.
- Distance: Typisk mellem 1.600 og 3.000 meter. Nogle heste er bedst på kort distance, andre har brug for lang.
- Startmetode: Autostart eller voltestart. Ved autostart kører hestene op bag en startbil med vinger, der folder sig ind, når feltet passerer startstregen. Ved voltestart er der ingen startbil: Hestene kører en volte og går over startlinjen i deres tildelte spor.
- Tillæg: I mange voltestartløb skal de mest vindende heste starte længere tilbage. Står der fx »Tillæg 20 m ved 185.000 kr.«, starter heste, der har tjent mindst det beløb, 20 meter bag de øvrige.
- Præmier: Præmiesummen til de forskellige placeringer. Høj præmie betyder ofte stærkere modstand.
- Spilformer: Hvilke spil der udbydes på løbet – fx Vinder, Plads, Tvilling, Komb, Trio og eventuelt V4 eller V5.
Startfeltet: hver hest i detaljer
Under løbshovedet står hestene i nummerorden. For hver hest finder du typisk:
- Nummer, navn og distance:spor – fx »2000:1«, som betyder 2.000 meter fra spor 1. Står der en længere distance, starter hesten med tillæg.
- Land i parentes efter navnet, fx (SE) for svenskfødt eller (NO) for norskfødt.
- Alder, farve og køn – fx hp. for hoppe – samt far og mor.
- Statistik: antal starter og antal 1.-, 2.- og 3.-pladser for i år og sidste år, ofte med præmiesummen for hvert år og for hele karrieren.
- Rekorder – hestens bedste km-tider.
- Opdrætter, ejer og farver – kuskens dragt.
- Kusk og træner. Kusken står først, træneren i parentes.
Km-tiden: travsportens vigtigste tal
I trav måles farten i kilometertid – den gennemsnitlige tid pr. kilometer. »1.15,0« betyder 1 minut og 15,0 sekunder pr. kilometer. Programmet skriver ofte kun sekunderne, altså »15,0«. Danske travere ligger typisk mellem 1.13 og 1.20, og jo lavere tal, jo hurtigere.
Bogstaverne efter tiden fortæller, under hvilke forhold tiden er sat – typisk står a for autostart, mens andre bogstaver angiver distancen. Sammenlign derfor kun tider, der er sat med samme startmetode og over nogenlunde samme distance. En km-tid fra autostart på kort distance er ikke direkte sammenlignelig med en tid fra voltestart over 2.600 meter.
Formlinjerne: hestens seneste løb
Under hver hest står dens seneste starter, én pr. linje. Kolonnerne er typisk:
| Kolonne | Hvad den fortæller |
|---|---|
| Kusk | Hvem der kørte hesten – et kuskskifte kan være et signal |
| Dato og bane | Hvornår og hvor, med banekoder som Ch (Charlottenlund), Sk (Skive) og Od (Odense) |
| Løb og distance:spor | Løbsnummer, distance og startspor |
| Placering | Hvor hesten sluttede – eller symboler for galop og diskvalifikation |
| Km-tid | Hestens tid i løbet |
| Odds | Hvor meget hesten blev betalt, hvis den vandt – et mål for, hvordan spillerne vurderede den |
| Præmie | Hvad hesten tjente i løbet |
Bagerst i programmet finder du en forklaring på banekoder, symboler og forkortelser. Den er værd at kigge på, da notationen ikke er helt ens overalt.
Hvad skal du kigge efter?
Programmet giver dig rådata. Det er sammenhængen mellem tallene, der gør dig klogere.
- Galop i formen. En traver, der går i galop, bliver diskvalificeret, hvis det varer længe eller sker ved målstregen. En hest med flere galopper i træk er en risiko, uanset hvor hurtig den er.
- Startsporet. I autostart er de inderste spor på forreste række ofte en fordel, mens de yderste kan koste meget terræn i svingene.
- Tillægget. 20 meter lyder ikke af meget, men skal hentes ind i et felt, der kører i fuld fart.
- Kusken. Har en af landets førende kuske overtaget tømmerne, kan det være et tegn på, at stalden tror på hesten. Læs mere i vores guide om kuskens og jockeyens betydning.
- Klassen. Sammenlign præmiesummen i de løb, hesten har kørt, med dagens løb. En hest, der rykker ned i klasse, har ofte en chance.
Galopprogrammet ser anderledes ud
Går du på Klampenborg Galopbane, hvor blandt andet Dansk Derby køres, skal du læse programmet med andre briller. I galop er der ingen km-tid og ingen sulky. Til gengæld er vægten afgørende: Programmet viser, hvor mange kilo hver hest skal bære, og hvem der rider – jockeyen. Hesten starter fra en startboks, og nummeret på boksen fortæller, hvor tæt på inderkanten den starter. Formlinjerne viser placeringer, distancer og ofte afstanden til vinderen i længder.
Når du kan læse programmet, er næste skridt at bruge det. Se vores guide til, hvordan du finder vinderen, og slå ukendte ord op i trav- og galopordbogen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder km-tid i trav?
Km-tid er hestens gennemsnitlige tid pr. kilometer i løbet. 1.15,0 betyder 1 minut og 15,0 sekunder pr. kilometer. Jo lavere tal, jo hurtigere.
Hvad er forskellen på autostart og voltestart?
Ved autostart kører hestene op bag en startbil og får en flyvende start. Ved voltestart er der ingen startbil; hestene kører en volte og starter i faste spor, ofte med tillæg til de mest vindende heste.
Hvad betyder tillæg i et travløb?
Tillæg betyder, at en hest skal starte et antal meter bag de øvrige, typisk 20 eller 40 meter, fordi den har tjent mere end en fastsat præmiesum.
Hvad betyder 2000:1 i travprogrammet?
At hesten skal løbe 2.000 meter fra startspor 1.
Hvor finder jeg travprogrammet?
Travbanerne lægger programmet ud på deres hjemmesider – Charlottenlund Travbane fx som pdf – og spiludbyderne viser de samme oplysninger i startlisten ved hvert løb.